Wednesday, April 18, 2012

8/4-2012

Dagen gik med sejlads i noget dårligt vejr. Der var ikke den store appetit ombord. Jeg tror, jeg var den eneste, der fik noget at spise. Sent på aftenen kom vi ind i noget mere smult vand, og det blev noget mere behageligt. Vi var nu ved at nærme os Elben, indsejlingen til Hamburg. Der er masser af storskibstrafik, så det var med at holde tungen lige i munden. Det er fantastisk at sejle på Elben ved nattetid. Det er et stort lyshav ind over byerne og med hundredvis af røde og grønne bøjer til at navigere efter. Vi anløb Brunsbüttel kl.02, men måtte vente ca. en time for at komme ind i slusen. Vi fortøjede kl. 03.00, og så var det bare til køjs, for vi skulle op igen 07.30 for at komme gennem Kielerkanalen, der er ca. 50 sømil.

Kielerkanalen er en meget trafikeret kanal, der sejler mange halvstore skibe gennem. Har man lyst, kan man stort set gå hele vejen langs kanalen, da der er en sti hele vejen.

Kl. 18.00 var vi fortøjet i Laboe. Lars og Peter bød på middag, så vi fandt en god restaurant og fik en rigtig god middag..


Lars og peter nyder det gode vejr


Storskibstrafik i Kielerkanalen


Flyvende færge der krydser Kielerkanalen


Endnu et skib på vej gennem kanalen


Tre bundfrosne sømænd

No comments:

Post a Comment