Saturday, November 19, 2011



19/11 2011

Nu er det ved at være sidste chance for at skrive lidt, inden vi skal over dammen (Atlanterhavet). Vi skal starte søndag kl.13.00. Vejrudsigten ser ud til at være fin de første dage. Turen forventes at tage ca. 17 til 20 døgn.

Den sidste proviant er kommet om bord. Frugt og grønsager er blevet vasket for kakerlakker og andet utøj. Det hele er stuvet af vejen og klar til turen over. Vi har fået ca. 250l. vand på flasker og 750l. i tankene. Vi skulle jo nødig ende som nogle indtørrede svesker.

Hele havnen syder af forventninger til den lange sejlads. Der bliver arbejdet og knoklet på de fleste både for at blive færdig til starten. Der er ca. 250 både der skal over, så der er virkelig liv på havnen. Div. forretninger har kronede dage, man skal stå i kø for at få alting, så det er med at være tålmodig.

Der har også været en dykker nede under båden for at rense den for alger og fået skiftet en tæreklods ved skruen.

Henrik og vores skribent Benjamin er også blevet godt installeret ombord. De er tilsyneladende faldet godt til blandt de gamle mænd.

Der kommer nyt herfra, når vi ankommer til Rodney Bay på Sct. Lucia. Alle, der har fødselsdag  inden da, ønskes tillykke med dagen .

På flg. Link kan man følge bådene over Atlanten. Great Bear har nr. 162.



Skippers ældste søn Henrik Larsen


Vores Benjamin


View over havnen i Las Palmas


Peder vasker grønsager

Tuesday, November 15, 2011

14/11 2011



Great Bear er nu ankommet til Las Palmas. Godt at se dem igen, efter at de afsejlede fra Lagos. Kort tid efter ankomsten til Las Palmas, rejste Robert og Flemming hjem. De havde været med fra Lagos – Marokko og til Gran Canaria



Vore fruer er kommet herned for at holde os i ørerne. De er vist lidt bange for, at vi vil feste for meget, for der er fest hver aften på havnen. I morgen har Inga fødselsdag, hun bliver ?? år. Så gir hun nok en lille en.



Vi er nu tilbage på skibet. Vi skal have gjort klar til den lange tur over Atlanten. Der har været sikkerhedstjek om bord. ARC (Atlantic Rally for Cruisers) forlanger en vis standard for sikkerhed om bord. Vi havde nogle småting der skulle laves, bl.a. andet have monteret lys i redningsvestene og en stage med lys til redningskransen og nogle andre forskellige småting. Det er nu fikset, så vi er næsten klar til afgang. Det eneste vi mangler, er at proviantere.



Den 16/11 kommer skippers søn Henrik Larsen om bord. Der kommer muligvis en journalist fra Bådmagasinet om bord, og han skal sejle med over Atlanten.

  

I søndags var vi til den officielle åbning af turen. Alle nationaliteter gik gennem havnen med de respektive nationalitetsflag. Der var tamburkorps og sambamusik, der spillede til optoget.  


                                                                                 

ARC skibe i havnen


Den lille danske gruppe


Sambamusik


Ingas fødselsdag fejres

Thursday, November 3, 2011

3/11 2011

Til Info:

Henrik Larsen har skrevet flg. kommentar og henviser til ARC blog, hvor Great Bear også kan følges på færden.







Hej Peder & Jørgen

Lyder som om i hygger jer og det er jo perfekt, omkring Great Bear så er der nu kommet et par indlæg på den officielle ARC blog. Så hvis det har interesse for nogen kan bloggen findes her:
http://www.worldcruising.com/arc/dailylogs.aspx?EIValue1=9269

Mvh Henrik