Lige til sidst lidt historie om Great Bear (Store Bjørn )

Pigen, der blev til en bjørn

Kallisto og hendes søn
De gamle grækere havde mange guder. Én af dem hed Artemis. Hun var jagtens gudinde og regerede over alle de dyr, der levede vildt i naturen.

Artemis boede dybt inde i skoven bag høje bjerge sammen med en flok unge piger. De var hendes tjenerinder og havde aflagt ed på, at de aldrig ville gifte sig. Den pige, hun holdt allermest af, var en kongedatter, der hed Kallisto.

Kallisto var meget smuk. Den øverste gud, Zeus, kunne slet ikke stå for hende. Ganske vist var han allerede gift med gudinden Hera, men det glemte han tit. Zeus og Kallisto blev kærester, og det endte med, at hun fødte en lille dreng, som hun kaldte Arkas. Artemis blev rasende, da hun opdagede, hvad der var sket. Hun forvandlede Kallisto til en bjørn. Den stakkels pige beholdt sin menneskeforstand. Hun kunne tale, men måtte bo dybt inde i skoven mellem de andre vilde dyr.

Sådan gik der mange år.

Arkas voksede op og blev en dygtig jæger. En dag sendte Hera bud efter ham og befalede ham at skyde den vilde hunbjørn, der flakkede omkring i skoven. Det var ondt gjort. Hera vidste godt, at bjørnen i virkeligheden var Arkas´ mor.

Arkas anede det ikke. Han gik straks på jagt efter bjørnen. Kallisto fik øje på ham. Hun genkendte ham og gik hen imod ham, mens hun kærligt fortalte, hvor meget hun havde savnet ham.

Arkas lagde en pil på sin bue.

I sidste øjeblik dukkede Zeus op. Han så, hvad der var ved at ske. I en fart forvandlede han Kallisto til stjernebilledet Store Bjørn og Arkas til Lille Bjørn.

Bjørne er farlige dyr. Zeus satte en bjørnevogter til at passe på dem, og bjørnevogterens to hunde kom med op på himlen.

God sommer til alle der har fulgt med på denne fantastiske rejse. Det har været en oplevelse for livet.

Jørgen Mathiesen

10/4- 2012

Vi anløb Marselisborg kl. 15.00. Efter ankomsten var der pludselig en hel masse mennesker ombord, der lige ville ønske Great Bear velkommen til Marselisborg igen.  

Selvom det har været en kold fornøjelse at sejle hjem fra Antwerpen, så har det været en kanon tur, med mange gode oplevelser.

Anløb Marselisborg

Besøgende hygger sig

Det var en hård tur

9/4 2012

Kl. 07.30 var der afgang fra Laboe. Næste stop var Fredericia. Vi havde en kanon sejlads med frisk vind i sejlene. Det gik bare nordpå med god fart i skuden. Alle var i godt humør trods regn og tåge.

Ank. Fredericia kl. 19.00. Havnen i Fredericia er under ombygning, så vi måtte ligge langskibs langs en af de nye broer. Det var ikke uden problemer at lægge til, da det blæste en del. Efter et par forsøg fik vi endelig en fortøjning i land og fik hold på båden.

Alle var trætte og gik tidligt til køjs. Vi skulle jo tidligt op for at sejle det sidste stykke til Marselisborg.

8/4-2012

Dagen gik med sejlads i noget dårligt vejr. Der var ikke den store appetit ombord. Jeg tror, jeg var den eneste, der fik noget at spise. Sent på aftenen kom vi ind i noget mere smult vand, og det blev noget mere behageligt. Vi var nu ved at nærme os Elben, indsejlingen til Hamburg. Der er masser af storskibstrafik, så det var med at holde tungen lige i munden. Det er fantastisk at sejle på Elben ved nattetid. Det er et stort lyshav ind over byerne og med hundredvis af røde og grønne bøjer til at navigere efter. Vi anløb Brunsbüttel kl.02, men måtte vente ca. en time for at komme ind i slusen. Vi fortøjede kl. 03.00, og så var det bare til køjs, for vi skulle op igen 07.30 for at komme gennem Kielerkanalen, der er ca. 50 sømil.

Kielerkanalen er en meget trafikeret kanal, der sejler mange halvstore skibe gennem. Har man lyst, kan man stort set gå hele vejen langs kanalen, da der er en sti hele vejen.

Kl. 18.00 var vi fortøjet i Laboe. Lars og Peter bød på middag, så vi fandt en god restaurant og fik en rigtig god middag..

Lars og peter nyder det gode vejr

Storskibstrafik i Kielerkanalen

Flyvende færge der krydser Kielerkanalen

Endnu et skib på vej gennem kanalen

Tre bundfrosne sømænd

7/4-2012

NATSEJLADS

Alt gik godt bortset fra kulden. Det var afsindigt koldt, især for fingrene og tæerne. Det var med at få så meget tøj på som muligt.

Jeg var den, der skulle have hundevagten fra 02 til 04, en hundekold tørn med masser af blæst. Lidt før vagten sluttede, observerede jeg en underlig lyd, men kunne ikke lokalisere, hvor den kom fra. Pludselig sker der det, at forsejlet flyver ud i luften. Hvad f….. var det?. Skødeblokken til sejlet var gået itu. Vi fik bjerget sejlet, men kunne ikke gøre noget midt i den mørke og kolde nat.

Efter at Larsen havde overtaget vagten, begyndte det at blæse op, og bølgerne blev noget større. Efter en times tid fik vi noget i skruen. Det var så hele båden hoppede og dansede. Lars var i mellemtiden kommet op og foreslog at køre frem og tilbage med skruen for at få det til at slippe igen, hvilket det heldigvis gjorde. Bølgerne blev endnu større, og vi fik en forkert sø indover. Den tog lige den ene af ruderne i sprayhooden og sendte en ordentlig gang havvand ned kahytten lige ved siden af min køje. Lars fik hurtigt en sejlpose stoppet i hullet, så vi ikke fik mere vand ind.

Nødrep. af ruden.

5/4-2012

Tidligt næste morgen var vi på havet igen. Vejret var fint, ikke for meget vind, så det blev til motorsejlads sammen med sejlene. Det gik lystigt nordpå. Ud for Rotterdam kom der en båd op på siden af os. Vi skulle lige stille ind på kanal 2 på radioen. Det var en lodsbåd, der bare ville fortælle os, at det var et meget trafikeret område, og at vi lige skulle passe på en stor fragtbåd, som vi skulle passere agten om. Det gik videre nordover for sejl og motor. Vi havde godt nok set, at der var en båd, der luskede efter os. Pludselig blev der sat en gummibåd i vandet. Nu fik vi sikkert besøg igen, og ja den var god nok. Det var tolderne igen. De fik forklaret, at vi havde haft dem på besøg dagen før. Ok, det var i orden. De sejlede tilbage til moderskibet, men blev ved med af følge os. Pludselig kom de tilbage, de ville gerne ombord, da de ikke kunne se, at vi havde haft tolder ombord. De var meget flinke og ville bare høre lidt om, hvad vi var for nogle, og hvor vi kom fra og skulle hen.

Efter et par timer kom der et jetfly i ekstrem lav højde hen mod os og tippede et par gange med vingerne. Der gik ikke mange sekunder, før der blev kaldt op radioen.” Sailing vessel Great Bear”. Det var coastguard, der ville vide, hvor vi skulle hen, og hvor mange der var ombord.

Tolderne sætter gummibåden i vandet

Så er de på vej

Fint besøg ud for Hollands kyst

4/4-2012

Vi havde fået en god nats søvn, og Larsen var en tur hos bageren for at købe morgenbrød. Efter morgenkaffen gik Lars og Peter i gang med at montere sejl og diverse tovværk. Larsen og jeg tog på indkøb for at proviantere. Først var vi på havnekontoret for at betale havnepenge og få en vejrudsigt, og vi fik også lidt info om tidevand og strømforhold.

Vi fandt et supermarked og fik provianteret. Vi måtte gå to gange, da vi ikke kunne have hele på én gang. Vi slæbte, så vi var ved at rive armene af. Kl. 13.00 var vi klar til afgang. Der var bare en ting, der manglede, diesel. Der var ikke nogen tank på havnen her, men vi fik at vide, at det var muligt at tanke i Breskens, ca. 10 mil ud mod havet. Da vi ankom til Breskens, var tanken på havnen lukket. Nu var gode råd dyre, hvad skulle vi nu gøre? Det eneste, vi kunne gøre, var at få noget på en tankstation. Der var en 20 liters dunk ombord. Skulle vi slæbe ca. 200l diesel ombord i én 20 liters dunk? Hvis ikke vi havde lange arme efter provianteringen, så ville vi da få det nu. Vi snakkede med nogle lokale på havnen. De var så venlige at låne os nogle dunke, og heldigvis var der en lille vogn til at transportere dunkene med. Der blev hentet 180l diesel, som skulle hældes på tanken gennem en tragt, så det tog et par timer, inden vi vat færdige. Tiden var løbet fra os, og det var tidevandet også. Der var kun en ting at gøre, vente til næste morgen kl. 04.00. Da vækkeuret ringede kl. 4, blæste der ”wældig wind ude fra west”. Blev enige om at tørne ind i køjen igen og vente på bedre vejr. Efter morgenkaffen gik vi en tur op i byen.

 Kl. 14.00 var der afgang. Det blev en strid tur til næste havn, som jeg ikke husker navnet på. Der var medstrøm og bølgerne imod, så det blev som at sejle i heksekedel. En skide træls tur.

Efter vi var kommet i havn, begyndte jeg at lave mad,  dansk bøf. Pludselig fik vi fint besøg. Det var tolderne, der gerne ville vide, hvad vi var for nogle. Jeg skal fame love for, at de gik til den. De var ved at splitte hele båden ad. Heldigvis havde vi ikke noget, der ikke måtte være der.

Påfyldning af diesel

Peter og Lars klarer opvasken