Great Bear

Nattevagterne er noget helt specielt. I starten er natten sort som beg. Der er intet lys udover et tæppe af stjerner, der er millioner af stjerner, og de ses klart pga. af mørket. Det er lettere at styre efter stjernerne end kompasset, man skal bare lige huske, at stjernerne flytter sig over himlen i løbet af natten. Et stjernetegn, der er agten for skibet om aftenen, er et helt andet sted, når man kommer på vagt om natten. Der er også mange stjerneskud på himlen. Solopgang og solnedgang er også helt fantastisk. Himlen kan være malet helt rød af solen. En tidlig morgen oplevede jeg, at månen gik ned i havet, og den var ligeså rød, som hvis det havde været solen. Det var en helt speciel oplevelse.

Vejret har det meste af tiden været rimeligt, men det skal dog siges, at der pludselig kan opstå noget, der kalder sqall. Det er nogle tordenbyger, der kommer med en styrke, der bare siger spar to. De kommer med en vindstyrke på 18 – 20 sek/m. med en masse regn og til tider torden. Underligt nok var det altid, når jeg havde vagt. Det blev et helt slogan, at, når der ingen vind var, ja, så skulle jeg bare på vagt, så skulle der nok komme vind.

Noget af det bedste ved havsejlads er, når vinden er agten for tværs, store bølger og skibet kommer op at surfe på bølgerne, og vandet bare bruser af sted. Det er lækker sejlads. Man føler virkelig, at det går fremad. Det er trods alt ca. 2900 sømil, der skal sejles.

Ca. 3 døgns sejlads før St. Lucia, blev det bare vindstille. Her hjalp der ingen kære mor, selvom jeg var på vagt. Det var bare vindstille, og vi drev kun med strømmen. Vi tog os den frihed at bade i havet på ca. 4000m vand. Det skal lige siges, at selvom vandet er krystalklart og turkisblå, så kan man ikke se bunden. Vi havde en tryllespand med om bord. Når man tog noget af det Turkisblå vand i spanden, blev det bare klart som alm. vand.

St. Lucia blev anløbet d. 11/12 2011 kl. 9:44. Solen skinnede, og det var dejligt varmt. Birgitte (Henriks kone) og lille Lærke stod med Dannebro og vinkede, da vi kom ind i havnen. Det var rigtigt hyggeligt at møde nogle af de andre sejlere, der også havde taget turen over Atlanten.

Dagen efter ankomsten flyttede Peder og jeg på hotel. Nu ventede vi bare på, at konerne skulle komme til St. Lucia og fejre jul sammen med os.