Monday, December 26, 2011

27/11 2011

Inden afgangen fra Las Palmas, blev der investeret i noget fiskegrej, nu skulle der fiskes. Det har indtil nu ikke været den store fiskelykke. Der er blevet fisket næsten hver dag. Forleden mistede jeg en gummi -sprutte. Larsen har også mistet en. De bæster gnaver simpelthen snøren over. Jeg har nu forstærket forfanget med en tykkere line, en der kan tage 260kg. Larsen fisker stadigt med den tynde line.


Benjamin holder udkig


Flyvefisk hængt til tørre

Henrik Larsen har lavet en lille konkurrence til hver dag. Vi skulle bl.a. se hvem der kunne holde udkig i længst tid med et par dykkerbriller fyldt med vand. Hvor ser man da dum ud med et par svømmefødder og dykkerbriller fyldt med vand. Forleden dag troede jeg, han var ude på at drukne os. Vi skulle se, hvem der kunne holde hovedet længst tid i en spand vand, og hvordan tror I, det er, at stå på et ben i 4m høje bølger. Godt, der er nogen, der tager lidt initiativ til noget sjovt.

No comments:

Post a Comment